in ,

Sådan vedligeholder du bedst muligt dine træmøbler

Kommode
Kommode

Nye træmøbler er en stor udskrivning for de fleste mennesker, og derfor vil mange af os også gerne undgå at investere i nye møbler oftere end nødvendigt. Hvad kan man gøre, for at ens træmøbler holder længere? I vores optik handler alt om vedligeholdelse af dem – og den korrekte vedligeholdende af slagsen!

Selvfølgelig er det forskelligt, hvordan du vedligeholder diverse forskellige træsorter – dog er der nogle råd, som du altid kan gå ud fra er gældende.

Råd 1: Undgå vand og fugt

Du kender sikkert til de vandringe, som kan opstå på et træbord! Dette sker, fordi vand og fugt trænger ned i træet, efter at et glas eller en kop har været placeret der. Husk at du kan bruge bordskåner, så du kan undgå denne situation!

Dog kan det også ske, at træet får fugt eller vand på overfladen på en anden måde. Uanset hvad, er fugt og vand altså dårligt for dine træmøbler. Når skaden først er sket, kan det være meget svært at komme af med disse vandringe igen.

Råd 2: Vask træet med sæbespåner

Hvis du gerne vil forsøge at få vandringene af, eller du bare føler, at dine træmøbler har behov for en rens og opfriskning, kan du vaske møblerne i sæbespåner.

Sæbespåner er en slags sæbe som er – præcis som navnet lyder – lavet i spåner. Du hælder godt med sæbespåner i en opvaskebalje eller i en spand, hvortil du tilføjer en smule meget varm vand. Pisk derefter massen igennem med et piskeris. Når du har gjort det, kan du se, at massen begynder at blive en smule skummende. Derefter kan du tilføje lidt mere vand – og vupti! Så har du en god sæbeblanding, som de fleste træsorter og derfor også træmøbler har meget godt af.

Hvad end det er klassiske danske stole, som du ønsker at behandle, eller om det er dit trægulv, har træet meget godt af en behandling som denne ind imellem. Træet suger nemlig denne sæbebehandling til sig, hvilket gør træet mere resistent overfor skader og fugt.

Råd 3: Giv lak og/eller olie

Det er dog vigtigt at huske på, at hvis du giver dine møbler denne sæbebehandling, kan de se triste ud bagefter, hvis de allerede har været lakeret eller olierede førhen. Lakken kan være vasket en smule væk. Du kan sagtens lakere dine træmøbler igen med den rette lak – og du kan også sagtens give dem en omgang med en hjemmelavet olie bestående af olivenolie og citronsaft.

Hvorfor det er vigtigt at vælge de rigtige reklameartikler

Rengøring

Ejendomsservice – professionel rengøring og vedligeholdelse af ejendommen